Der var engang en gut, der drak så meget té
At han fik poser under begge øjnené
Han kunne aldrig sove, og når han faldt i søvn
Vågned' han så hurtigt, at man troede, det var løvn

 
Disse lange nætter uden bukser på
Og tiden går i stå

 
Og mens han ligger ned, så bliver han så kold
For pludselig hører han, at klokken den slår tolv
Så banker det på døren, han siger kækt: "Kom ind"
Og under sagte sukken mærker han en kølig vind

 
Det' den hvide dame uden bukser på
Og tiden går i stå

 
Ridderen uden hoved står på hoved i en kommode
Butleren uden ben vader rundt i sneen
Et spøgelsesfugleskrig, et skelet der går forbi
Dalens vareulv tuder øret fuld af guld

 
Der var engang et hus, som solgtes for en slik
Oh ve, oh skræk, oh [?] for dem, som huset fik
De kunne aldrig sove, og når de faldt i søvn
Vågned' de så hurtigt, at man troede, det var løvn

 
Alle disse mennesker uden bukser på
Får håret til at stå

 
Ridderen uden hoved står på hoved i en kommode
Butleren uden ben vader rundt i sneen
Et spøgelsesfugleskrig, et skelet der går forbi
Dalens vareulv tuder øret fuld
Baskervilles kat kaster op den ganske nat
Hånden uden hår banker på og går
Edgar Allan Poe, han var ikke rigtig klog